Produkter til vores fælles jord
Hos Biosa kan du købe produkter, der passer på vores fælles dyrkningsjord. Med Terra Biosa og Bokashi Biosa Klid hjælper vi dig med at styrke jordens frugtbarhed og skabe de bedste vækstbetingelser for dine planter – altid med respekt for miljøet. Vores Terra Biosa er et organisk jordforbedringsmiddel, der øger jordens mikrobielle aktivitet, fremmer omsætningen af organisk materiale og frigiver essentielle næringsstoffer til planterne. Med Bokashi Biosa Klid kan du nemt fermentere dit madaffald i din Bokashi spand og skabe en næringsrig og potent gødning til jord og planter.

Terra Biosa
Terra Biosa er til dig, der søger et organisk jordforbedringsmiddel med mikroorganismer til omsætning af organisk materiale og forbedring af vækstmiljøer.

Bokashi Biosa Klid
Bokashi Biosa Klid er til dig, der bruger en Bokashi spand og ønsker at forvandle dit madaffald til din egen næringsrige og potente gødning.
Sunde jordforhold er vigtige for at sikre god plantevækst. Mikroorganismer spiller en væsentlig rolle i denne proces ved at nedbryde organisk materiale og frigive essentielle næringsstoffer til planterne. Samtidig hjælper mikroorganismer med at forbedre jordens struktur ved at skabe små porer, der øger jordens evne til at optage både ilt og vand. Dette gør jorden mere frugtbar og i stand til at understøtte sundere planter. En forbedret jordstruktur gør også jorden mere modstandsdygtig over for skiftende vejrforhold, såsom tørke og kraftig regn. Når jorden er fyldt med aktive mikroorganismer, kan den bedre bevare fugt og næringsstoffer, hvilket giver planterne de optimale betingelser for at trives, selv under udfordrende forhold.
Terra Biosa – Naturlig jordforbedring
Terra Biosa er et 100% økologisk jordforbedringsmiddel, der indeholder mikroorganismer, som på en naturlig måde hjælper til at omsætte organisk materiale og forbedre vækstmiljøet for afgrøder. Terra Biosa kan anvendes i jorden og omkring planterne i haven, gartneriet eller marken, hvilket gør det til et alsidigt produkt for alle, der ønsker at dyrke miljøvenligt og dermed bidrage til bæredygtig plantevækst. Ved at forbedre jordens sundhed naturligt, reduceres behovet for kunstgødning, og der skabes et bedre miljø for planterne. Dette resulterer i sundere og stærkere afgrøder, som trives i en næringsrig og velstruktureret jord. For dig, der søger en miljøvenlig løsning til jordforbedring, er Terra Biosa et oplagt valg. Det understøtter ikke blot en bæredygtig dyrkningsmetode, men hjælper også med at beskytte naturen ved at fremme en naturlig cirkulation af næringsstoffer i jorden. Med Terra Biosa kan du skabe robuste afgrøder og samtidig passe på miljøet.
Bokashi Biosa Klid – Skab klimavenlig køkkenkompostering
Bokashi (fermenteret organisk materiale) er en løsning til dig, der har en have eller adgang til jord – og som ønsker at genanvende dit bioaffald på en enkel og bæredygtig måde.
Har du en Bokashi spand, har du brug for Bokashi Biosa Klid til at forvandle dit madaffald til fermenteret, næringsrigt organisk materiale. Mikroorganismerne i vores Bokashi Biosa Klid sætter gang i fermenteringen og nedbryder madaffaldet hurtigt og effektivt, uden at afgive ubehagelige lugte. Der er dermed muligt at kompostere dagens bioaffald løbende i køkkenet indendørs hele året rundt. I din Bokashi spand foregår komposteringsprocessen i den lufttætte spand helt uden ilt, i modsætning til traditionel udendørs kompostering, som bruger ilt og kan frigive metan, en skadelig drivhusgas.
Resultatet af denne metode er Bokashi, som er en næringsrig og potent gødning. Du kan nemt blande den direkte i jorden, bruge den i krukker eller lave en jordfabrik. Bokashi er en ideel løsning til dig, der ønsker en bæredygtig livsstil ved at genbruge dit madaffald og samtidig bidrage til et sundere miljø. Denne klimavenlige komposteringsmetode kræver kun minimal plads, ingen brug af plastposer og skaber ingen råd og dermed lugtgener, hvilket gør den velegnet til både små og store husholdninger, der ønsker at genanvende deres madaffald på en enkel og naturlig måde. Ved at lave Bokashi af dit madaffald kan du nemt tage et skridt mod en mere miljøvenlig livsstil, samtidig med at du forbedrer din jord.
Hvad er mikroorganismer?
Mikroorganismer er mikroskopiske levende organismer, der spiller en central rolle i naturens kredsløb og landbrug. De findes overalt – i jorden, på planter og i dyr – hvor de er med til at nedbryde organisk materiale, frigive næringsstoffer og forbedre jordens frugtbarhed. Især i økologisk landbrug har mikroorganismer en betydningsfuld funktion, da de understøtter sunde planter og afgrøder ved at styrke jordens struktur og modstandskraft. Derudover kan de beskytte afgrøder mod skadelige patogener og sygdomme, hvilket gør dem uundværlige for en bæredygtig og naturlig vækst.




