Mælkesyrebakterier

Hvad er mælkesyrebakterier og hvorfor anvende dem?

Hvad er mælkesyrebakterier og hvorfor anvende dem?

Mælkesyrebakterier er mikroorganismer, der lever overalt i naturen og i os selv, blandt andet på huden og i vores tarme. Her udfører de en række opgaver. I naturen er de en del af forskellige økosystemer. På huden udgør de en naturlig del af hudens mikrobiom og er en nødvendighed for hudens evne til at afvise de bakterier, som er skadelige for os. I tarmen omsætter mælkesyrebakterierne kulhydrater til mælkesyre, eddikesyre og en række andre stoffer.

Det er samme princip, man anvender, når man fermenterer en fødevare. Her udnyttes mælkesyrebakteriers evne til at omsætte kulhydrater til organiske syrer, som er med til at give smag og tekstur samtidig med, at pH’en sænkes til et niveau, hvor skadelige bakterier ikke kan trives.

Derfor kan mælkesyrebakterier bruges til at konservere fødevarer og være med til at give maden en anden smagsoplevelse. Fødevarer som spegepølse, oliven og yoghurt er som oftest fremstillet ved fermentering.

Mælkesyrebakterierne hedder som de gør, netop fordi de producerer mælkesyre og har derfor i sig selv intet med mælk at gøre, hvorfor de trygt kan drikkes af alle med mælkeallergi og laktoseintolerance.

 

Hvad gør mælkesyrebakterier og hvorfor anvende dem?

Mælkesyrebakterier udfører et væld af funktioner i vores liv og verden. De indgår i et utal af naturens fine økosystemer, der sikrer liv, vækst, omsætning af organisk materiale og kompostering. Men når nu naturen har så grundigt et system, hvorfor er det så en god idé at bruge produkter med mælkesyrebakterier?

Det er en god idé, fordi vores moderne levevis er hård kost for mælkesyrebakterierne og økosystemerne. Den måde vi til stadighed forsøger at optimere vores livsbetingelser, indbefatter ofte brug af diverse kemikalier, kunstige stoffer og sterile miljøer, hvilket mælkesyrebakterier og økosystemer er sårbare overfor. Det kan være nødvendigt at tilføre mælkesyrebakterier for at opretholde naturens balance, for eksempel i udpint jord.

Men det er også en god idé at anvende mælkesyrebakterier, fordi vi kan bruge netop dem til at optimere vores livsbetingelser uden at belaste økosystemerne. Vi kan for eksempel bruge dem til at konservere vores fødevarer, berige kosten med smag, aroma og teksturer, samt fjerne visse uønskede lugtstoffer. Vi ser på mælkesyrebakteriernes og andre mikroorganismers indbyggede egenskaber og bruger dem i situationer, der ligner, hvor vi har brug for netop de kvalifikationer.

På den måde kan vi bruge naturens løsninger til at leve et godt og moderne og langt mere bæredygtigt liv.


Hvor længe skal man tage mælkesyrebakterier?

Når det kommer til spørgsmålet om, hvor længe man bør tage mælkesyrebakterier, varierer det meget afhængigt af den enkeltes behov. 

Det anbefales, at man indtager mælkesyrebakterier over en periode på flere uger til måneder. Det er dog vigtigt at understrege, at denne anbefaling ikke er en ufravigelig regel, men mere en vejledende retningslinje.

Det anbefales at rådføre sig med en sundhedsfaglig person for at få rådgivning tilpasset individuelle behov og omstændigheder.


Hvornår skal man tage mælkesyrebakterier?

Hvad angår det bedste tidspunkt på dagen at tage mælkesyrebakterier, er der ingen fast regel.

For at minimere eksponeringen for mavesyre, anbefales det dog, at mælkesyrebakterier tages på tom mave eller lige før måltider. For nogle kan det være mest praktisk at tage dem om morgenen, for andre før sengetid. Det vigtigste er at finde et tidspunkt, der passer ind i din daglige rutine, så det bliver lettere at huske at tage dem regelmæssigt.

Disse anbefalinger er ment som en generel vejledning og bør ikke erstatte personlig rådgivning fra en kvalificeret sundhedsfaglig person, som kan tilbyde vejledning baseret på dine specifikke sundhedsbehov.

Læs næste

Fermenteret foder
Hvad er Vita Biosa? Fermenteret, økologisk og vegansk drik